fbpx

Josephine Lydolph

Jeg hedder Josephine Lydolph, jeg er 26 år gammel og det er mig der ejer og driver Movement with Lydolph.

Jeg er oprindeligt født og opvokset på Sydsjælland, senere hen blev jeg øboer og bosatte mig på Bogø og i 2018 flyttede jeg til kære København – og her har jeg tænkt mig at blive😉 Jeg bor sammen med min kæreste Patrick og min hund Ella. 

Fun facts:
Jeg spiser gerne en halv til en hel vandmelon om dagen om sommeren. Det er det bedste jeg ved! 

Jeg vil hellere på skiferie end badeferie. 

Jeg er født for sent, forstået på den måde at jeg elsker alt musik fra 70’erne – 90’erne og synes knap så meget om nutidens musik.

Jeg er idiot til alt boldsport.

Min egen
træningsrejse

Siden jeg var 2 år gammel, har jeg dyrket gymnastik. I mine slut teenageår er jeg dog for skadet til at kunne fortsætte med spring/rytme gymnastik på konkurrenceplan og finder i stedet kærligheden i styrketræning.

Jeg nørdede og læste ALT om både ernæring og træning i min fritid – jeg brugte nok mere tid på det end jeg brugte på lektierne i gymnasietiden.

I 2020 er jeg kørt død i styrketræning og søger et større formål med at træne, her falder jeg over træningsformen calisthenics. Pludselig kan jeg se formålet med træning igen da træningsformen er funktionel og styrken jeg opnår via træningen, kan overføres til min hverdag. For mig giver det meget bedre mening at kunne løfte min egen kropsvægt end at kunne bænke x antal kilo.

Jeg gik fra at træne for at opnå et bestemt udseende, til at træne for at kunne en masse forskelligt med min krop rent styrkemæssigt.

Samtidig kan min træningskærlighed kombineres med min gymnastikkærlighed ved at træne efter calisthenics skills som håndstand, dragon 360, elbowlever, muscle up, backlever, osv.

Jeg har tidligere i mit liv været fuldstændig styret af kost og træning. Jeg har haft en periode med et mildt spiseforstyrrelsesforløb, men som tog vanvittig mange år at komme ud af. Jeg har været fuldstændig afhængig af kalorietælling i 10 år, hvorfor jeg den dag i dag hverken arbejder med kostplaner, kalorietælling, før/efter billeder, regler eller lignende. 

Jeg mener, at det skader mere end det gør gavn. Ingen mennesker her i livet kan være på kostplan eller tælle kalorier hele sit liv, så hvordan skulle dét være vejen til at opnå livsstilsændring i ens hverdag som kan holdes på den lange bane? Der findes andre måder at gøre det på – de tager længere tid, men de er til gengæld også mere holdbare. 

Profesionelle Oplysninger

Certificeringer

Uddannelser

Andet